Har du før spekuleret over, hvad forskellen mon er på rød, hvid- og rosévin foruden deres farve? Smagen er selvfølgelig ikke ens, men hvordan kan det være, at de både smager forskelligt og ligeledes ikke har samme farve – de er vel alle sammen lavet af vindruer.
For ikke at gå i dybden med de mange slags vine, der findes, har vi valgt de tre nedenstående, som også er de vine, der typisk bliver serveret til måltider og i forbindelse med fester og arrangementer.
Rødvin
Alle kender et godt glas rødvin til den gode bøf og kartoflerne. Men hvor har vinen egentligt sin røde farve fra?
Den røde farve i rødvinen kommer fra skallen af de blå druer, som vinen fremstilles af. Ved at den får farven fra skallerne på druerne, har farven det også med at variere fra lys til mørk rød. Den kan sågar ende med at have en hel sortviolet farve også.
Denne form for vin har næsten altid en tør smag, hvilket I måske har lagt mærke til?
Derudover er det også den eneste af de tre vine listet i denne artikel, der indeholder tannin – også kendt som garvesyre. Det er en syre, der kommer fra vindruernes kerner.
Hvidvin
Modsat rødvinen bliver hvidvinen fremstillet af grønne druer, hvilket også er med til at give den gennemsigtige farve. Dog kan vinen også fremstilles af blå druer. Hvis dette er tilfældet, er det vigtigt, at drueskallerne hurtigt bliver fjernest fra selve vinen, så skallernes farve ikke går ind og påvirker farven. Hvidvinen skulle helst ikke ende med at være lidt rød i det.
Farven på hvidvinen veksler fra at være helt klar til at kunne være både vandig og mørk gulgylden. Som ved rødvinen afhænger det også her af druerne.
Indenfor smagen er der et stort udvalg at finde. Vinen kan være knastør, men den kan også være meget sød. Derved er der en vin til alle, netop fordi der både findes tørre og søde hvidvine. Grundet den brede vifte af smage er det også typisk hvidvine, som folk helst drikker.
Rosévin
Som den sidste af vores tre udvalgte vintyper, bliver rosévinen også fremstillet af de blå druer. Farven er ikke nær så rød som rødvinen, og det er der en god begrundelse for. Druernes skaller får ikke lov til at være i mosten i nær så lang tid, som de gør ved rødvinen. Ved at de stadig får lov til at ligge i mosten i lidt tid, går de ind og sætter sit præg på farven og giver det derved en lyserødlig farve. Som de andre vine veksler farven også på rosévinen. Den kan både være laksefarvet til en klar rød farve, der mest af alt ligner en meget mørk lyserød.
Smagen kan enten være halvtør til sød, men er for det meste ovre i den tørre kalibre. Vinen serveres ofte til desserter eller i lidt finere sammenhænge.
Gjorde ovenstående beskrivelser og forskelle dig klogere på, hvilken vin du måske skal prøve at købe til den næste tapasaften, du har med vennerne? Det kan være, at rosévinen skal sættes på bordet? Eller er det monstro rød- eller hvidvinen der fangede opmærksomheden?
Hvis du er til sød vin, kan du hurtigt udelukke rødvinen. Til ham eller hende, der elsker søde sager, vil hvidvinen være mest optimal. Er du mere til en meget tør vin og elsker at dreje dit glas rundt med vinen i, så den bliver mere luftig, skal du enten gå efter rosévinen eller rødvinen.
