Rengøringsmidler til erhverv

I virksomheder skal der oftest bruges flere rengøringsmidler, end der skal til privatbrug. Typisk købes artiklerne også i større partier, så der opnås rabat på de bestilte varer.
For at give et overblik over nogle af de vigtigste rengøringsmidler til erhverv, er der nedenfor opstillet en række eksempler, som vil kunne hjælpe jer med at finde frem til de artikler, I måske har brug for. Der er forskel på, hvilke produkter der skal bruges i de forskellige brancher, så for at komme vidt omkring, er der herunder sat fokus på et bredt og varierende udvalg.

Universalrens

Efterspørger du et rengøringsmiddel, der kan klare lidt af hvert, så er universalrengøringsmidlet din nye bedste ven. Denne form for rens kan bruges til stort set alle overflader, der tåler vand. Skal du derfor have vasket gulvet, men også burde vaske bordpladerne og vindueskarmene, kan du let bruge denne form for middel til alle tre dele. Den er ideel til erhverv, da der oftest er større arealer, der skal vaskes. På den måde behøves der ikke skiftes sæbe hele tiden.

Toiletrens

Uanset om det er derhjemme, på en restaurant eller på arbejdspladsen, er der ikke noget værre end et toilet, der lugter mildest talt forfærdeligt. Hav derfor altid en flaske med rens til at stå ved siden af. Hvis folk mener behovet er der, kan de vælge at benytte sig af flaskens indhold. Skrub eventuelt efter med børsten, så rensen kan få lov til at komme rundt i kummen.

Opvaskemiddel

Arbejder du et sted, hvor der er et erhvervskøkken, eller på et kontor, hvor der måske er en opvask, der en gang i mellem skal tages? Uanset hvad, så skader det ikke at have noget opvaskemiddel til at stå i nærheden af vasken. Det er godt, hvis der skal vaskes et par tallerkner, eller hvis der sågar skal en hel opvask igennem. Med vaskemidlet ved du, at servicen bliver rent.

Skal opvaskemidlet bruges i et erhvervskøkken til en stor hætteopvaskemaskine, skal du være opmærksom på, at der skal bruges store dunke med sæbe, der kan kobles til maskinen. Der vil en lille dunk ikke være nok. Dunkene placeres oftest under opvaskemaskinen, og skal først skiftes, når maskinen ikke længere kan suge sæben op fra dunken.

Tæpperens og pletfjerner

Det kan godt være, at du ikke arbejder indenfor tæppebranchen og ikke normalt specialiserer dig i at sælge persiske tæpper – dog er det alligevel en god idé at have en dunk med tæpperens stående på arbejdspladsen. Tæpperenset kan hjælpe på rengøringen, hvis der er tæpper på arbejdspladsen, eller hvis der stadigvæk er lidt gulvtæppe at finde i nogle rum.

Suppler tæpperenset med en pletfjerner, der gør det muligt at fjerne de fleste pletter på tekststiler. Pletfjerneren er god til at fjerne mindre mærker på stole, sofaer eller tøj.

Svanemærket og EU-blomsten

Er du på udkig efter miljøvenlige rengøringsmidler, der ikke kun vil give dig god samvittighed, når du anvender dem, men som også vil være med til at skåne miljøet? I så fald skal du gå efter produkter, der er mærket med enten Svanemærket eller EU-blomsten. Produkterne, der er mærket med et af de to mærkater, må ikke være problematiske for sundheden. De opfylder de krav, der er sat til de stoffer, der må være i et rengøringsmiddel.

Ovenstående er kun et udpluk af de rengøringsartikler, der kan bruges indenfor erhvervsverdenen. Ønsker du at købe et stort parti af rengøringsmidler, så I ikke løber tør foreløbigt, vil det nok være det mest optimale valg for jeres virksomhed. Gør op med dig selv og de andre, der har en indflydelse på rengøringen, hvad der skal bruges af artikler, så det kan stå på jeres lager.