7 former for inventar du kan finde i et storkøkken

Du spørger måske dig selv om, hvad der vil være essentielt at placere i et storkøkken, og hvorfor det er så anderledes fra et normalt huskøkken. Alting skal i princippet være større, siden storkøkkener skal kunne husere flere ansatte og samtidigt også skulle kunne lave mad til store forsamlinger. Derudover skal der være plads til større apparater og køkkenredskaber, end hvad vi er vant til i vores normale køkkener i lejligheden eller i rækkehuset.

For at gøre jer klogere på, hvad der egentligt er at finde i et storkøkken, her vi herunder opstillet en række eksempler, der giver jer et godt indblik i værktøjerne i denne branche.

Køl og frys

Har du tidligere arbejdet som servitrice i et forsamlingshus eller på en restaurant, ved du, at der typisk er store køle og fryserum. Disse rum er med til at opbevare de mange madvarer, der senere skal serveres. Rummene er typisk indrettet med reoler, hvorpå mad- og drikkevarerne er opstillet efter type. Når varerne står opdelt, er det lettere at finde rundt i.
Af og til findes fryserummet bag kølerummet, så man altså først igennem kølerummet, for at kunne komme ind til rummet med de mange frostvarer. Rummene er oftest lukket til med en stor og forholdsvis tung dør, der gør, at kulden ikke fosser ud. Det kan også være, at stedet ikke har kapacitet til at have et helt fryserum. Derfor gør de måske brug af kummefrysere.

Ovne

Ovnene spiller en vigtig og essentiel rolle i et storkøkken. Der skal laves meget mad til de sultne gæster, og størstedelen af det skal i ovnen for at blive bagt og opvarmet. I et storkøkken skal der tages stilling til, om det er en varmluftsovn eller en konvektionsovn, der skal bruges. Mange sørger for at have begge stående, så de kan lave al slags mad.

Koge og stegeudstyr

Foruden en ovn til at lave maden i, er det også vigtigt, at der er et godt komfur, der kan tage sig af koge- og stegejobbet. Er der brug for at friturestege ting, vil det også være ideelt at have udstyr, der er speciallavet til dette. I et storkøkken er der nogle gange flere kogestationer, så der kan laves meget mad på én gang. Derfor gælder det også om at være opmærksom på kogepladerne og de varme gryder, når man omgås dem.

Opvaskemaskine

Opvaskemaskinen er uundværligt i et storkøkken. Der skal ofte vaskes over hundrede tallerkner, glas og tonsvis af bestik. Af opvaskemaskiner findes der både hætteopvaskere, som typisk er dem, der ses i storkøkkener. De kendes ved, at man trækker en hætte ned over en skyllebakke, hvorefter rengøringen ikke tager mere end et par minutter. Derudover findes der også de traditionelle opvaskemaskiner, der er placeret under bordet, og som vi kender fra vores hverdag.

Udstyr til opvarmning

Når der skal laves mad i lange baner, er det næsten umuligt, at alt maden bliver færdig på samme tid. For så vidt muligt at holde al maden varm, så det kan blive serveret på samme tid, er det en god ting at have udstyr, der kan holde tingene varme, selvom de måske ikke længere er i ovnen eller over kogepladen. Til at udføre dette job findes der varmelamper og plader. Lamperne placeres sjovt nok i loftet, mens pladerne kan stilles på bordet med mulighed for flytning. De skal blot sættes i en stikkontakt, og så er de klar til at blive taget i brug.

Borde og opbevaring

Der kommer hurtigt mange ting i et storkøkken. Det kan både være kasser med sukker, skåle der skal bruges, eller måske en stor bakke med persille, der skal over tarteletterne. Uanset hvad, er det godt at have godt med borde og opbevaringsplads. Jo mere plads der er, jo lettere bliver det at få placeret alle de genstande og madvarer, der eventuelt skal bruges til dagens fest eller arrangement.

Maskiner og tilberedning

Når man arbejder med mad i et storkøkken, kan det ikke undgås, at der til tider skal bages brød eller piskes fløde. For at mindske den tid, du skal bruge på det som kok eller kokkeassistent, er det også en god idé at have maskiner stående, der kan hjælpe med tilberedningen. Det kunne fx være en pålægsmaskine, der nemt kan få skåret pålægget ud, så du ikke skal stå og gøre det manuelt. Der findes også kødhakkere, en elektronisk snitter til grøntsager og andre maskiner, der kan røre en dej sammen. For at spare tid og få at skåne dig selv for unødige bevægelser, vil det være en god idé at investere udstyr som dette.

Når man snakker køkkenudstyr, er det vigtigt, at det er af god kvalitet, så det kan levere nogenlunde ensartede resultater hver gang. Tænk over det, hvis du en dag kommer til at arbejde i et storkøkken. Forhåbentligt kunne ovenstående punkter gøre dig klogere.