8 tips til brygning af den perfekte kop kaffe

Man kan uden tøven sige, at kaffe er blevet til en stor del af den danske kultur. Faktisk er Danmark det 3. mest kaffedrikkende land i verden – kun overgået af finnerne og østrigerne – og vi drikker det hele. Hele bønner, instant kaffe og filterkaffe. Selvom vi skal importere vores kaffebønner fra den anden side af jordkloden, så stopper det os ikke for at få vores morgenkaffe. Men hvordan laver man en god kop kaffe? Læs med her og få 8 tips til, hvordan du brygger en god kop kaffe, som både du og dine gæster vil nyde.

1. Pas på din maskine!

Din kaffemaskine spiller en stor rolle i, hvorvidt din kaffe bliver god eller ej. Dette gælder både for espressomaskiner, kaffemaskiner, stempelkander og kapselmaskiner. Hvis din maskine ikke er god, så bliver din kaffe det heller ikke. Men selvom du har investeret i dyre domme efter en god maskine, så skal du også passe på den og vedligeholde den. Kalk sænker temperaturen på vandet og dette vil selvfølgelig gå ind og påvirke din kaffes smag. Husk derfor at afkalke din maskine regelmæssigt for at bibeholde den gode smag.

2. Brug kun frisk vand!

Det lyder måske sjovt, men vand, som har stået for længe eller blevet opvarmet en gang eller to før, får en flad smag. I den for stand ikke en særlig frisk smag. Brug derfor kun frisk vand til din brygning. Brug helst koldt vand, da dette gør, at farve, aroma og smagsstoffer i kaffen bliver frigjort bedre. Dette betyder selvfølgelig end mere smagsrig kaffeoplevelse.

3. Husk den rette temperatur!

Den rette temperatur har betydning for smagen på din kaffe. Vandtemperaturen for en god kop kaffe skal helst være mellem 92 og 96 grader. Hvis du er typen, som laver kaffe i en stempelkande, skal du derfor vente lidt med hælde vand over kaffen. Kogt vand vil nemlig ”skolde” kaffen og dermed forringe kaffens gode smag.

4. Kaffebønner er det centrale!

Det giver sig selv – hvis kaffebønnerne ikke er gode, så vil du slet ikke kunne brygge god kaffe. Din kaffe bliver ikke bedre, end de bønner du bruger til at lave det med. Som tommelfingerregel skal du bruge ca. 7 gram almindelig ristet kaffe til en kop på 1,5 deciliter vand eller 45 gram til 1 liter vand. Kaffe skal helst drikkes et par uger efter købet og helst opbevares mørkt og køligt i en lufttæt beholder.

5. Bryggetidens store betydning!

Det store spørgsmål: Hvornår er kaffen klar? Vandet skal faktisk kun være i kontakt med kaffen i 4-6 minutter. Kortere eller længere tid gør enten kaffen flad eller bitter. Den værste kop kaffe er en for lav temperatur og en for lang bryggetid.

6. Filtrets påvirkning!

Nogle papirfiltre kan afgive smag. Det betyder, at nogle papirfiltre vil påvirke din kaffes smag. Nogle kaffefiltre kan genbruges såsom guldfiltre og mere miljøvenlige og økonomiske for dig. Kaffefiltret må heller ikke være for tæt, så vandet løber for langsomt igennem og omvendt.

7. Din kaffekande som opbevaring!

Hvis du hælder din kaffe over i en kaffekande eller termokande, skal du huske at holde dem rene. Ellers får din kaffe en bitter smag. Nogle mener, at det påvirker smagen at have kaffen i glaskander på blus. Den bliver bitter. Mens smagen ikke ændrer sig væsentlig, hvis du hælder kaffen i termokande. Vurder selv, hvad du synes.

8. Leg med smagen!

I dag er det muligt at lege og eksperimentere med sin kaffe via forskellige kaffesirupper, sukker, vanilje, chokolade og ikke mindst de forskellige former for mælk, der findes i dag. Leg dig frem med din kop kaffe. Måske kan du lide din kaffe med hasselnødsirup og en slat soyamælk eller måske er du til den traditionelle kaffe med komælk og en teskefuld sukker. Smag dig frem.

Hvis du følger disse små tips og råd, er vi sikker på, at din kaffebrygning vil være som at få en lille slurk af himlen. Det vil i hvert fald ikke forringe din kaffes smag og du vil have styr på, hvad der skal til for at få en god kop mokka.