Sikker opbevaring af værdigenstande

Sikkerhed og tryghed er noget af det vigtigste, vi kan give os selv, for der er ikke noget værre end at gå rundt og være nervøs over noget, vi selv kan gøre noget ved. Med en god hængelås kan du give dig selv ro i maven, og ikke frygte for computeren i skabet i fitnesscentret, cyklen i kælderrummet, kufferten på turen hjem fra Tenerife eller det dyre værktøj i redskabsskuret. En god hængelås er ekstra sikkerhed mod tyveri af dine værdigenstande i alle hverdagens situationer.

Bedre chancer i forsikringssager

Der er mange steder, hvor en hængelås eller anden form for aflåsning er et krav for, at du kan få forsikring for dine stjålne genstande. Dette gælder eksempelvis, hvis du har ladet dine ting ligge i et ulåst skab i fitnesscentret, og de derefter er blevet taget. Ligeledes gælder det på festivaler, hvor det altid er en god idé at have en hængelås på dit telt, når du ikke er ved det, og i kælderrum i f.eks. lejlighedskomplekser, hvor mange opbevarer mange gamle og vigtige ting, som de enten ikke har plads til eller, ikke bruger så tit eller simpelthen bare ønsker skal være låst inde, eksempelvis cykler.

Til alle slags rum og skabe

Hængelåse fås i forskellige robustheder, kvaliteter og størrelser, som alle har forskellige formål. En lille hængelås kan måske gøre det til skabet i fitnesscentret, mens redskabsskuret skal have en lidt større én af slagsen for at holde ubudne gæster fra at forsøge sig med at bryde den op. Der findes helt særlige hængelåse til eksempelvis containere, som er ekstremt robuste og nærmest umulige at bryde op. Hængelåse fås i både messing og metal og med nøgle- eller kodelås, alt efter hvad du foretrækker og synes er mest praktisk i forhold til dit behov.