Sådan skaber du et godt udemiljø til din cafe

En café behøver ikke kun bestå af et inde areal. Når solen står højt på himlen og temperaturen er tilpas og behagelig, foretrækker nogle besøgende at sidde udenfor og nyde det dejlige vejr. Hvis du vil drage nytte af dette, vil det være en god idé at implementere et udemiljø til din café.

Har du allerede gået med overvejelserne, men ikke ved, hvordan det skal indrettes og hvilke møbler og enheder, der skal bruges, kan du læse med herunder. Der har vi opstillet en række punkter, der kan hjælpe dig godt på vej mod at skabe det perfekte miljø.

Forskellige spiseplaceringer

Sørg for, at folk selv kan bestemme, om de vil sidde i skyggen, eller om de ønsker at nyde sin mad i solen. På den måde er der forskellige muligheder til de besøgende, der måtte vende forbi din café. Derved er man ikke tvunget til enten at sidde og fryse i skyggen eller stangsvede i den gloende hede. Valget er deres.

Husk parasollen og varmelampen

Om sommeren, når det er varmt udenfor, kan solen bage ned på de besøgende. Opstil derfor et par parasoller ved bordene og bænkene, så I selv giver jeres gæster mulighed for at slå den op, hvis de ønsker det. Hvis de derimod godt kan lide at sidde og stege under solens stråler, er der også rig mulighed for det. Parasollen forbliver bare foldet sammen.

Som vi også godt ved, kan det danske vejr skifte på ganske kort tid. Hvis dagene begynder at blive køligere og køligere, som månederne passerer, vil det være en god idé at opstille varmelamper omkring de udendørs borde, så dine gæster vil kunne holde sig varme ved at sidde i nærheden af dem. Derved vil de stadigvæk have mulighed for at sidde udenfor i de hyggelige omgivelser uden at skulle fryse. Smid eventuelt et par tæpper over stoleryggene, som de kan pakke sig ind i, hvis behovet skulle opstå.

Hold det enkelt

Lad være med at stil det helt store slaraffenland op ude foran caféen. Hold området enkelt, så det ikke kommer til at virke for rodet. Sørg for, at det ser hyggeligt og indbydende ud, så forbipasserende folk får lyst til at komme ind og spise hos netop jer. De skulle helst ikke smutte hen til caféen ved siden af, fordi deres område er mere opryddeligt og organiseret.

Gør ikke plads til store forsamlinger

Det kan godt være, at det er smart at tage hensyn til dem, der kommer i større grupper. Som udgangspunkt skal du dog sørge for, at der som sagt ikke kommer til at se for rodet ud udenfor. Sammenskubbede borde og stole i massevis kan hurtigt få skabt kaos. Adskil bordene i første omgang, og hvis der kommer en større forsamling, der ønsker at sidde udenfor i de hyggelige omgivelser, må bordene skubbes sammen, hvis ønsket er der.

Skraldespande

Placer én eller to skraldespande ved dit udeområde. Godt nok ser det ikke indbydende ud med skraldespande stående over det hele, men det er endnu mindre indbydende og lækkert, hvis der bliver smidt skrald og madrester overalt på jorden og på bordene. Ved at du opsætter skraldespande, kan dine besøgende smide affald og andre ting deri alt efter behov.

Vi håber, at ovenstående punkter kunne bruges, og at det satte nogle tanker i gang hos dig, der overvejer at implementere et udemiljø til caféen eller blot ønsker at opfriske det allerede eksisterende område.