Pas på dine fødder på arbejdet med træsko

Det er vigtigt, at du passer på dine fødder. Det er trods alt dine fødder, der bevæger dig rundt hver eneste dag, og det har du brug for resten af dit liv. Dit arbejde fylder størstedelen af din hverdag, og derfor skal du naturligvis også sørge for at passe på dine fødder, når du er på arbejde.

Inden for forskellige industrielle erhverv er der krav om at bære sikkerhedssko, da der er en vis risiko involveret i disse erhverv, hvor fødderne kan blive skadet, idet der arbejdes med maskiner og tunge elementer. Derfor er det vigtigt, at du bærer det rette fodtøj på arbejdet, så dine fødder er i sikkerhed.

Der findes forskellige typer af sikkerhedssko, du kan bruge på arbejdet. Én af dem er træsko, som i mange årtier har været en favoritsko blandt mange. Derfor kan træskoen også blive et hit hos dig, når du skal finde dine nye sikkerhedssko til arbejdet.

Sikkerhedstræsko med tåværn og sømværn

Sikkerhedstræskoen kommer i forskellige modeller, og derfor vil der også være en, der passer til dig. Du kan vælge mellem træsko med eller uden hælkappe. Modellen uden helkappe er nem at tage hurtigt på og af, hvorimod modellen med hælkappe er sværere at svuppe ud af, og derfor sidder bedre fast om foden. Det samme gælder for træskomodellerne med hælrem.

Sikkerhedstræsko er modsat almindelig træsko udstyret med tåværn og sømværn, der helholdsvis beskytter oppefra mod genstande, der kan lande på foden, og nedefra mod søm og andre genstande, du kan risikere at træde op i foden.

Træskoen kan for mange virke som en stor, klodset sko at bære. Men selvom sikkerhedstræskoen er skabt i materialer, der gør dem stærke og beskytter dine fødder, er de samtidig utrolig lette at bære, så de ikke føles så klodsede.